Klangskåls massage

Da jeg første gang stødte på klangskålene, var jeg solgt. Jeg vidste bare at disse smukke skåle skulle flytte ind hos mig hurtigst muligt til glæde og gavn for andre. Jeg følte at alle bare skulle opleve deres kraft. Nu er de blevet en del af mig, som jeg nødigt ville undvære.

Klangskåls massage er en behandlingsform hvor håndlavede klangskåle placeres på kroppen og slås an med en kølle. Vibrationerne fra klangskålene forplanter sig som ringe i vandet gennem væsken i kroppen og påvirker hver eneste celle, hvorved blokeringer i energien opløses og harmoni skabes. Dette hjælper kroppen i gang med at helbrede sig selv og giver en dyb og livsgivende afspænding.

Klangskåls Massage er en holistisk metode, der påvirker både krop og sind på mange måder:

  • Hurtig opnåelse af dyb afslapning, og herigennem stressreduktion og vitalisering.
  • Hjælper til at give slip på spændinger, blokeringer og smerter i kroppen
  • Harmonisering og regenerering af kroppens celler gennem lyd og vibration.
  • Stimulerer kroppens selvhelbredende processer.

Man kan måle effekten på hjernen ved optagelse af EEG. Under en klangmassage vil man glide ind Theta bølger som er kendetegnet ved dyb afspænding.

Denne klangmassagemetode er udviklet af Peter Hess og udbydes i Danmark via Nordlys Centeret i form af en certificeret uddannelse. Skålene er specielle terapiskåle, der er udformet til at give optimal klangmassage. De adskiller sig fra syngeskåle ved at vibrationerne bevæger sig nedad og ind i kroppen. Skålene er håndsmedede i Nepal.